Vi støder alle på dem af og til. – Nogle laver dem selv. – Andre bemærker dem i andres tekster. – Det er sprogfejlene og sprogdilemmaerne, det drejer sig om. Og her vil vi dykke lidt ned i nogle af dem.
Der er de fejl, som man typisk kun laver én gang. Der er også de fejl, som mange bliver ved med at lave, om og om igen. Og så der de bestemte steder i tekster, hvor man fornemmer, at det nok er en god idé lige at tjekke efter.
Fælles for alle sprogfejl er, at de kan påvirke kommunikationen, og samtidig også sender et signal om kvalitetssans. Fælles for de fleste sprogfejl er også, at der er en vis komik forbundet med dem, og at de derfor har en underholdningsværdi. Men det er nok desværre bare den eneste værdi, de bidrager med til kommunikationen. Sproglige fejl bidrager nok mest af alt til irritation eller misforståelser.
Her er 10 af de typiske sprogfejl, som du måske allerede har styr på og ellers fremover enten kan undgå at lave eller være opmærksom på at spotte og rette, hvis de alligevel have sneget sig ind i din tekst.
1.
FORKERT?: De syntes rigtig godt om dig!
KORREKT?: De synes rigtig godt om dig!
"Synes" og "syntes" volder ofte problemer. Begge skrivemåder ovenfor kan nemlig være korrekte, alt efter hvilken mening "de har om dig" p.t.. Med anvendelse af ordene "synes" og "syntes" gives der nemlig udtryk for hhv. nuværende og daværende holdninger. Derfor kan en forkert anvendelse og eller forkert stavemåde her ende med at blive årsag til væsentlige misforståelser.
Forskellen drejer sig blot om et ”t”. Men det "t" har til gengæld en meget stor betydning for budskabet. For anvendes "synes", som er nutid, betyder det, at de stadig mener det. Anvendes "syntes", som er datid, betyder det, at de har ment det, men at de ikke nødvendigvis mener det længere. Så ved en meningsudveksling, har man ved forkert anvendelse af "synes" og "syntes" risiko for at blive 100% misforstået eller til grin. I en samtale vil man sandsynligvis blive opmærksom herpå med det samme. Det kan man dog ikke tage for givet, at man vil blive, efter en forkert skriftlig anvendelse af "synes" og syntes".
2.
FORKERT: Hvem ligger mærke til små fejl?
KORREKT: Hvem lægger mærke til små fejl?
Hvis du har svært ved at finde ud af, om der skal stå "ligger" eller "lægger", er du langt fra ene om det. Forvekslingen imellem "ligge" og "lægge" er en af klassikerne blandt sprogfejl hos dansksprogede.
Reglen er, at man bruger "ligge" uden objekt (genstandsled) og "lægge" med objekt. En huskeregel kan være, at "ligge" anvendes om noget, der "ligger stille", imens "lægge" anvendes om noget, der bliver lagt (dvs. en bevægelse). Yderligere kan der evt. tjekkes efter ved at skifte "ligge"/"lægge" ud med "sidde"/"sætte". Hvis sætningen lyder rigtig med "sidder", anvendes "ligger", og lyder den rigtigt med "sætter", anvendes "lægger".
3.
FORKERT: Fra idag laver vi ikke den fejl?
KORREKT: Fra i dag laver vi ikke den fejl?
Ofte udtales "i dag" så hurtigt, at det lyder som om, at det skrives i ét ord. Men uanset dette og uanset at det ofte, i hurtigtskrevne mails, sms’er og statusopdateringer, ses skrevet i ét ord, er det korrekt, når man skriver "i dag" i to ord.
4.
FORKERT: Mon de osse tror, at det er stavet rigtigt?
KORREKT: Mon de også tror, at det er stavet rigtigt?
"Også" kan udtales "osse", men den korrekte stavemåde er "også".
At skrive "osse" er en fejl, som oftest forekommer i teenageres sms-beskeder, men man støder også på den i flere voksnes kommunikation.
5.
FORKERT: Er det svært og høre, om der skal bruges "og" eller "at"?
KORREKT: Er det svært at høre, om der skal bruges "og" eller "at"?
FORKERT: Du kan rende "at" hoppe!
KORREKT: Du kan rende "og" hoppe!
FORKERT: Du kan godt komme i gang med og hoppe!
KORREKT: Du kan godt komme i gang med at hoppe!
Når snakken går, kan det være næsten umuligt at høre, hvilket af de to ord der bruges. Skal du skrive eller korrigere en tekst, er her tre metoder, som kan hjælpe til afgørelsen af, hvorvidt det i en given sætning er "og" eller "at", som skal sættes foran verber (udsagnsord) bøjet i infinitiv ("at"-form/navnemåde).
Første metode er at af prøve ved at erstatte "og" eller "at" med engelsk "and" eller "to". Derved bliver det lidt tydeligere, hvad der skal bruges hvornår. Når det lyder rigtigt med "and", bruges "og". Når det lyder rigtigt med "to", bruges "at". Eksemplet vil så lyde sådan: "Is it difficult to tell..." eller "Is it difficult and tell...". Her er det er tydeligt, at der skal bruges "to", hvilket fortæller, at der på dansk skal bruges "at".
Anden metode består i følgende to dele: Se først, om verbet ender på "e", og skøn derefter, om det giver mening at sætte "at" foran verbet. Hvis begge dele er tilfældet, skal der stå "at", og hvis ingen eller kun èn af delene er tilfældet, skal der stå "og". Denne metode fungerer for det meste men dog ikke altid. – Fx i sætningerne ”du kan rende og hoppe”, og ”du kan godt komme i gang med at hoppe”. – Begge steder ender "hoppe" på "e", og begge steder kan der sættes "at" foran "hoppe". Men ved ”du kan rende og hoppe”, skal der stå "og", og ved ”du kan godt komme i gang med at hoppe”, skal der stå "at". Har man svært ved at høre, hvad der erkorrekt, opdager man føret dett dilemma, når man tager en tredje metode i brug til at tjekke med. Derfor kan det anbefales også at tjekke med den tredje metode, som følger her.
Tredje metode går ud på at vurdere, om man kan indsætte ordet "både" i sætningen uden at den forekommer underlig.
Indsættes "både" fx i sætningen ”du kan rende og hoppe” kommer der til at stå "du kan "både" rende (og/at) hoppe", hvilket giver god mening, og derfor er det korrekt at anvende "og" i denne sætning, så den kommer til at lyde "du kan rende "og" hoppe"
Indsættes ordene "både" i sætningen, "du kan godt komme i gang med (og/at) hoppe”, lyder denne, ”du kan godt "både" komme i gang med (og/at) hoppe", forekommer sætningen underlig, og derfor er det korrekt at anvende "at" i denne sætning, så den kommer til at lyde "du kan godt komme i gang med at hoppe”.
6.
FORKERT: Bedsteforældre er mange familiers ynglingsmedlemmer.
KORREKT: Bedsteforældre er mange familiers yndlingsmedlemmer.
Forskellen er ikke så let at høre, men når ordene skrives, bliver det tydeligere.
"Yngling" er beslægtet med "ung" og er en betegnelse for en ung person, mens "yndling" er beslægtet "ynde" og beskriver noget eller nogen, man synes om, holder af eller ynder.
7.
FORKERT: Er der nogle, der har nogen gode råd?
KORREKT: Er der nogen, der har nogle gode råd?
KORREKT: Er der nogen, der har nogen gode råd?
Har du svært ved at kende forskel på anvendelsen af "nogle" og "nogen", kan du være helt sikker på, at du ikke er den eneste, som ikke synes, det er helt let.
Lidt ligesom ved "synes”/"syntes", kan det i en sammenhæng både være korrekt at skrive ”nogen” og korrekt at skrive ”nogle". Men vær opmærksom på, at betydningen vil være vidt forskellig, alt efter hvilket af de to ord man skriver.
Ordet "nogle" bruges nemlig i betydningen "en del", "enkelte" eller "et par". Hvorimod "nogen" betyder "en eller anden", "nogen overhovedet" eller "nogen som helst".
Du kan derfor tjekke ved at indsætte henholdsvis "nogle enkelte"/"nogen som helst" i stedet for "nogle"/"nogen" i din sætning.
Kan du således erstatte med "nogle enkelte", uden at betydningen bliver en helt anden, har du fat i det rigtige ord, når du skriver "nogle".
Og skal du i stedet erstatte med "nogen som helst", for at betydningen forbliver den samme, har du fat i det rigtige ord, når du skriver "nogen".
Skrives der således: "Er der nogle (enkelte), der har nogen (som helst) gode råd?", forekommer betydningen lidt underlig.
Skrives der i stedet: "Er der nogen (som helst), der har nogle (enkelte) gode råd?", giver det mening.
Skrives der alternativt: "Er der nogen (som helst), der har nogen (som helst) gode råd?", give det ligeledes mening, som blot indikerer at spørgeren har mindre forhåbning om et bekræftende svar på spørgsmålet.
8.
KORREKT?: Det er vigtigt at skrive korrekt, fordi at det sikrer færre misforståelser.
KORREKT?: Det er vigtigt at skrive korrekt, fordi det sikrer færre misforståelser.
Nogle har aversioner mod formuleringen "fordi at". Og nogle vælger derfor at afholde sig fra denne ordforbindelse. Andre mener, at det primært gælder om at skrive det, der får sammenhængen til at lyde bedst. Da det sprogligt ikke er direkte forkert at bruge ordforbindelsen "fordi at", kan man her vælge at gøre, som man selv finder det bedst.
9.
KORREKT?: Vil man se langt, hjælper det at kigge gennem en kikkert.
KORREKT?: Vil man se langt, hjælper det at kikke gennem en kikkert.
Staver du "kigge" med "g", vil du nok snuble over en tekst, hvori der står "kikke" med "k". Men ifølge Dansk Sprognævn er begge stavemåder korrekte og betyder præcis det samme. Vil du undgå, at de fleste læsere tror eller mener, at du har lavet en sprogfejl, er det nok stadig sikrest at skrive "kigge", som er det mest udbredte. Dette til trods for at der er en vis logik i, at man "kikker" med en "kikkert" – for en "kikkert" kan nemlig ikke staves "kiggert".
10.
KORREKT: 1, 2, 10, giraffen slog en ski'.
KORREKT: En, to, ti, giraffen slog en ski'.
Der er ingen officielle regler for, hvornår man skriver tal med cifre, og hvornår man skriver tal med bogstaver.
Nogle bruger tommelfingerreglen, der går ud på, at man skriver tal fra et til ti med bogstaver og tal fra 11 og opefter med cifre.
Andre mener, at man skriver tallene et til fire med bogstaver og tal fra 5 og opefter med cifre.
Men det er altså kun tommelfingerregler, og der er ofte gode grunde til ikke at følge dem. Således virker tal skrevet med cifre mere eksakte og præcise end talord skrevet med bogstaver.
Set ud fra et designmæssigt og logisk synspunkt, vil det forekomme malplaceret at skrive fx "ni til 11 år" eller "stigningen udgør to %". Selvom det drejer sig om tal under 10, fungerer det her bedre at skrive "9 til 11 år" eller "9 - 11 år" og "stigningen udgør 2 %". Ligeledes vil det forekomme mere naturligt at skrive "kl. 3 - 4" frem for "kl. tre-fire".
Bruges der i en tekst eller et afsnit både tal under og over 10, kan helheden vinde ved, at der udelukkende skrives med cifre. Det er således fortrinsvist et spørgsmål om kontekst, æstetik og visuelt udtryk, hvordan, forfatteren eller grafikeren skal vælge at gøre.
